Johannes Ockeghem | |
---|---|
![]() Muligt posthumt portræt af Ockeghem, 1450. | |
Information | |
Født | 1410 ![]() Saint-Ghislain, Belgien ![]() |
Død | 6. februar 1497 ![]() Tours, Frankrig ![]() |
Statsborger | Kongeriget Frankrig ![]() |
Sprog | Middelalderlatin, Mellemfransk, fransk ![]() |
Genre | Cantus firmus ![]() |
Beskæftigelse | Komponist ![]() |
Kendte værker | |
Requiem ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Johannes Ockeghem (født ca. 1410, død 6. februar 1497) var en fransk-flamsk komponist og sanger fra den tidlige renæssance.[1] Han anses for at være den mest betydningsfulde komponist i perioden mellem Guillaume Dufay og Josquin des Prez og var Europas førende komponist i sidste halvdel af det 15. århundrede.[2] Ockeghem spillede en central rolle inden for den fransk-nederlandske musiktradition.
Ockeghem kendte mange af de største komponister fra sin tid og tjente ved det franske hof under kongerne Karl 7., Ludvig 11. og Karl 8.[3] Hans død blev begrædt af adskillige digtere, tænkere og musikere, herunder Erasmus af Rotterdam, Guillaume Crétin, Jean Molinet og Josquin des Prez. Sidstnævnte skrev sin berømte sørgesang Nymphes des bois (1497) til ære for ham.
Det antages, at Ockeghems bevarede værker kun repræsenterer en lille del af et omfattende oeuvre. Kun 14 messer, 20 sange og omkring 10 motetter har overlevet til i dag.[4] Blandt hans mest kendte værker er den kanonbaserede messe Missa prolationum, messen Missa cuiusvis toni, som kan synges i enhver kirketoneart, sangen Fors sulement, samt det ældst bevarede polyfoniske rekviem (ca. 1460).